Vores base er i København, men vi filmer i hele Danmark. Vi klarer alle led i produktionen – lige fra idéudvikling og manuskript til færdigt produkt. Vores kerneværdier er kreativitet og teknisk know-how.
Made by Kristoffer er et produktionsselskab med stærke kompetencer inden for produktion af videoer. Vi har mere end 15 års erfaring med at fortælle gode historie, der engagerer og fastholder modtageren. Vi tror på, at der altid er en god historie at fortælle. Fundamentet for alle vores videoer er den klassiske filmdramaturgi, fordi vi mener, at der i såvel korte som lange produktioner skabes den bedste historie, når videoens har en fremdrift der gør os nysgerrige. Derfor går vi også op i, at vi allerede inden optagelserne begynder er enige om filmens fortælling. Det kan eksempelvis være ved at udfærdige en synopsis og et manuskript.
Vi producerer videoer inden for alle genrer – fx reklamevideo, virksomhedsvideo, produktvideo, interviews, testimonialsvideo og reportagevideo. Udgangspunktet for alle videoproduktioner er altid at finde frem til, hvor og hvordan videoerne skal bruges. Er det for eksempel på sociale medier, virksomhedens hjemmeside eller på TV? Formatet skal passe til platformen, så videoen performer optimalt. Ofte anbefaler vi at producere varianter (fx cutdowns), så historien kan folde sig ud på flere platforme. Dermed øges effekten og vores kunder får mere for pengene.
Vi går ikke på kompromis med vores udstyr! Vi har eget professionelt udstyr, så vi med kort varsel kan rykke ud. Der filmes med et cinema kamera i meget høj kvalitet (op til 6K) og ekstremt gode optikker. Vores udstyrspakke indeholder også et solidt lyssetup, motorslider, gimbals og lydsetup. Alt i højeste kvalitet. I vores inhouse lydstudie og klippesuite producerer vi speak til TV og biografreklamer samt lydeffekter til mange forskellige typer produktioner.
Made by Kristoffer er ejet af Kristoffer Hanghøj, som er uddannet fra Film -og Medievidenskab (KU) og Digital Design (ITU) og har 20 års erfaring med at udvikle og producere reklamer. Blandt andet som Digital Creative Developer og Digital Art Director i nogle af Danmarks største medievirksomheder, Nordisk Film og TV 2. De sidste 10 år har Kristoffer arbejdet som selvstændig og haft fornøjelsen af at arbejde med en lang række fantastiske kunder.